Spinning - rabattilbud til Fitness.dk

29. september 2015 21:19

Hej alle

Vi har fået et rabattilbud via Bent Jepsen fra Fitness.dk. Der skal tilmeldes mindst 15 for at kunne få tilbuddet. Det behøver ikke nødvendigvis at være klubmedlemmer... Normalprisen er 369 kr. Vi kan få det for en rabatpris på 269 kr. pr. måned. Det dækker fri benyttelse af centret og mulighed for at deltage på alle hold. Bindingsperiode er mindst 3 måneder, som kan forlænges i yderligere 3 måneders perioder, men der er vist mulighed for at aftale fx 5 måneder. Rabatten indebærer også, at der ikke er et indmeldelsesgebyr, som normalt koster omkr. 300 kr. Med andre ord: Et godt tilbud. Som jeg forstår det, skal de tre måneder dog forudbetales ved tilmeldingen.

Vi skal have styr på tilmeldinger. Jeg har lavet en Doodle til formålet. Hvis I vil tilmelde jer - og det skal være bindende - skal I trykke på linket og skrive jeres navn på. Jeg har skrevet jer, der tilmeldte jer ved sæsonafslutningen, ind i skemaet. Bent har lovet at tage kontakten med Fitness.dk. Der kommer nærmere besked om, hvad I skal gøre, hvis vi når de 15 tilmeldinger. Det skal Bent lige aftale med Fitness.dk.

Der er flere, der ryster i startboksen for at komme i gang. Så skriv jer hurtigt på...

vh Allan

http://doodle.com/poll/wwze2ns6vvqmawyt